Emporio Armani ure

Emporio Armani ure

Der finder mange flotte armani ure, blandt andet AR5919 som er et sort og flot herreur fra serien renato. Er du på udkig efter flotte ure findes der millioner af forretninger. Du kan købe det i dit lokalområde, på ferien eller på nettet. De bedste priser på ure er at finde på nettet. Der er garanti på alle ure i autoriseret forretninger. Kan du ikke lige finde det ur du leder efter kan du altid benytte google søgningen ure og se om du kan finde noget inspiration. Du kan også tage ned i dit lokale center og kigge ind forbi en guldsmed. De plejer som regel at have et stort sortiment af ure. Er det mere specifikke eller eksklusive ure du er på udkig efter, så bør du helt sikkert søge på nettet. Der findes og helt vilde priser på ure fra f.eks. Rolex online. Armani ure er dog min favorit, og jeg anbefaler dig at kigge på nogle af de lækre ure du kan finde på de danske webhops.

FØLELSER OG CONTENT MARKEDSFØRING – NEUROMARKETING

Det her er vigtigt, når du arbejder med indholdsbaseret vidensdeling med det formål at skabe synlighed på din faglighed, som på sigt kan generere et salg.

Følelser i hjernen (emotioner), er et af de mest ’følsomme’ emner i relation til, hvordan vi fungerer som mennesker, specielt når vi taler følelser contra rationale (fornuft). Forskningsresultater konkluderer: Uden følelser ingen aktivitet. Hvortil vil tilføjer: Ingen aktivitet, ingen beslutning. Ingen beslutning, intet køb.

Videnskaben har i dag sat spørgsmålstegn ved fornuftstankegangen, der er formet og næret i Oplysningstiden. Undersøgelser[1] viser, at mennesker ikke er i stand til at tage en beslutning, uden der er følelser involveret – de ved ikke, om de skal give en million væk eller tage imod en million, om de skal gå til højre eller venstre, slå eller kramme en anden person etc. Beslutninger er dikteret af følelser, og følelserne er overordnet motiveret af: mad, magt, mening og sex.

Følsom markedsføring – ikke kun mad, magt, mening og sex

Følsom markedsføring handler om at aktivere de ’rigtige’ følelser, så forbrugeren tager de ’ønskede’ beslutninger. Hjernens belønningssystem skal aktiveres – dvs. udløse dopamin hos seeren, lytteren, læseren etc. – fordi det leder til handling. Ofte opererer markedsføring med alle fire parametre: sex, mad, magt og mening i et eller andet blandingsforhold. Som alt andet er markedsføring også underlagt kultur, sociale koder og strukturer. I forhold til de fire parametre kan du f.eks. ikke tillade dig åbenlyst og utilsløret at bruge sex og magt. Sex bliver dog mere og mere brugt, og grænserne for, hvad der er acceptabelt, rykker sig naturligvis. Magt (status) er til dato den mest tabubelagte motivation, og på grund af det tabu kan en reklame med et åbenlyst magtbudskab få den forkerte /modsatrettede effekt.

Typisk optræder magt i reklamer i en tilsløret form for på den måde at blive accepteret hos forbrugeren. Det handler om at finde den hårfine balance, hvor man taler til forbrugerens ubeviste behov, uden at den kulturelle bevidsthed bortviser budskabet. Kulturpåvirkningen gør, at reklamer ikke uhæmmet kan tale til ’dyret i mennesket’. Men antydningen af fx magt og sex blandet med en god portion mening kan ofte have den helt rigtige effekt. Af samme årsag er parameteret mening meget væsentligt. Mad er et accepteret parameter, men i dag – i den vestlige verden – ikke særlig virksomt. Du kan ikke spille på ’sultfrygten’ mere, fordi vi i vesten lever i et samfund med mad i overflod. Derfor er madreklamer typisk også krydret med noget andet for at virke, nemlig magt, sex og/eller mening.

Hjernens følelser

Følelser berører hele hjernen og er vigtige for alt, fra hukommelse til beslutningstagen. Grundlæggende er vi både indrettet til at lade os tiltrække af ting og situationer, der er gode for os, og som forbedrer vores arts overlevelsesevne, og programmeret til at afvise, kæmpe imod eller flygte fra farlige situationer. I hjernen reguleres det overordnet af neurotransmittere, dvs. de små kommunikationsenheder, som ’raser’ mellem hjernecellernes synapser (mellemrum mellem nerveceller – ’kommunikationslinjen’).

Serotonin, dopamin og noradreanalin er vigtige neurotransmittere i generering af følelser. Serotonin er hjernens lykkestof og giver os tilfredshedsfornemmelse over tid. Dopamin er hjernens umiddelbare belønningsstof for en handling, og udbetalingen er ret kontant og udløses mere eller mindre med det samme. Dopamin, og de hjerneprocesser som det påvirker, er med rette et af de områder, som får mere og mere opmærksomhed både i forskningsverdenen og forretningsverdenen.

Efterhånden som vi regner ud hvorfor, hvordan og i forbindelse med hvad, vi får vores belønningskick, bliver vi bedre til at forudsige menneskelig adfærd. Noradrenalin er relateret til hjernens kæmpe- eller flugtsystem og får os til at fjerne os fra farlige situationer og ubehag.

Dopamin og noradrenalin påvirker vores basale behov og dermed motivation, og kan man ikke påvirke de behov, skal man ikke regne med, at det bliver til særlig megen handling – i hvert fald ikke særlig helhjertet. Ifølge førende forskere er der grundlæggende kun fire parametre (fire behov), der kan påvirke vores motivation – mad, magt, mening og sex.

Hvor går grænsen mellem manipulation og information?

Bruges resultater fra hjernevidenskaben i reklamer – markedsføring i det hele taget – kan disse uden tvivl misbruges til at skabe illusioner og til manipulation.  Vi ved mere og mere om, hvordan vi kan påvirke menneskers ubeviste hjerneprocesser, og hvorfor vi handler, som vi gør. Det aktualiserer spørgsmålet: Hvor går grænsen mellem information og manipulation? Moral og etik kan imidlertid ikke alene ubetinget tolkes ud fra selve markedsføringen – det produkt, der markedsføres, har også betydning. Én ting er at skabe en reklame, der virker, ved at tale til vores basale behov, men hvis reklamen og/eller produktet strider mod vores etiske kodeks, så vi på et senere tidspunkt føler os ’ført bag lyset’, kan den give bagslag. Produkt og markedsføring hænger uløseligt sammen, og succesen afhænger af begge dele.

Hvor går grænsen mellem manipulation og information? Svaret afhænger af, hvem man spørger. Grænsen for, hvad der er ’nødvendig information’ er subjektiv. I et konkurrencepræget marked er det ofte nødvendigt at skille sig ud, og det stiller automatisk større krav til information. Da det er følelserne, der styrer, hvad vi køber og ikke køber, kommer bevidst følelsesaktivering derfor let til at bevæge sig i sfæren mellem information og manipulation. Interessant!


[1] Jonah Lehrer: How we decide, Luiz Pessoa: On the relationship between emotion and cognition, Antonio Damasio: Study of Elliot

MEN HVAD MÅ MAN SÅ? DANSK LOV – CONTENT MARKEDSFØRING

Laver du markedsføring i og fra Danmark, er du underlagt dansk lov. Hvordan markedsføringen distribueres er underordnet – og det gælder uanset om du er privatperson eller en offentlig eller privat virksomhed.

Loven gælder – også for content markedsføring

Mange anvender indholdsbaseret vidensdeling med det formål at skabe synlighed på sin faglighed i forbindelse med markedsføring, hvilket kan generere et lead eller salg. Jeg anvender selv begrebet content markedsføring, fordi det beskriver, hvad det er – synlighed på baggrund af indhold. Termerne inbound markedsføring og content markedsføring er synonymer og bruges i flæng.

Iscenesætter du dig selv på din faglighed for at adskille dig fra andre, der udbyder en lignende service, er det vigtigt at vide, hvad man må.

Uanset dit formål, kan det af andre opfattes således, at der udbydes en tjenesteydelse, og derved bliver man måske en erhvervsdrivende. Hvorvidt der er tale om markedsføring afhænger blandt andet af det subjektive formål, men jeg mener, at hvis man gør sig synlig flere steder/mange steder/måske de fleste steder, så har man selv godtgjort, at formålet reelt er content markedsføring. Efter min mening kan vi i disse tilfælde være underlagt markedsføringsloven.

Jobsøgende opfordres til at sælge sig selv som en forretningsplan. Når man når ud over en petitessegrænse, bliver grænserne mellem erhvervsdrivendes marketing og privatpersoners ”salg” uskarp. I min optik bliver vi alle erhvervsdrivende for vores eget projekt – forbrugeren bliver den erhvervsdrivende og den erhvervsdrivende bliver forbrugeren. Når man fortolker markedsføringsloven for at afgøre, om noget er i strid med god markedsføringsskik, foretager man en afvejning af erhvervsinteresser, forbrugerinteresser og almene samfundsinteresser. Set i det lys kan det diskuteres, om markedsføringslovens regler også bør gælde for privatpersoners selvsalg.

Andre love, fx ophavsretsloven mv. samt de benyttede tjenesters[1]retningslinjer omfatter både privatpersoner og erhvervsdrivende.

Giver dansk lov et direkte svar?

Jeg er selv hverken advokat eller jurist, men bare en simpel humanist. Men også vi skal jo have kendskab til lovgivningen.

Danske love er som udgangspunkt rammelove, dvs. man kan ikke slå op i et katalog og få et ja eller nej til, om et konkret eksempel er lovligt eller ikke, eller om det, man nu er i gang med, er erhvervsdrivende markedsføring og underlagt markedsføringsloven. Det hele beror på lovfortolkning og aftaler og kommer an på hensigten. Overtrædelser af fx markedsføringsloven og ophavsretsloven bedømmes ud fra, om man har handlet uagtsomt, dvs. anderledes end et fornuftigt menneske (en såkaldt bonus pater) i samme situation. Bonus pater ville efter min mening sætte sig ind i lovgivningen, når man laver content markedsføring.

Benytter du tjenester, har du skrevet under på aftaler eller retningslinjer. Om disse retningslinjer – der ofte er udformet ud fra fremmed lov – skal overholdes til punkt og prikke, beror igen på dansk lovgivning. Udgangspunktet er selvfølgelig, at du skal rette dig efter det, du har skrevet under på – men der kan være bestemmelser, der er i strid med dansk lov – og så er det den danske lov, du skal rette dig efter. Men også her er vi inde på fortolkninger.

Hverken offentlige eller private virksomheder må forskelsbehandle mænd og kvinder – laver du fx kurser til kvinder, skal der også være til mænd. Dvs. ligebehandlingsloven kan også være relevant. Jeg har selv tænkt på tv-reklamer og kataloger, der henvender sig til specifikt til det ene køn. Om det er lovligt eller ikke beror også her på fortolkning.

Selv sondrer jeg mellem, om jeg skriver kommentarer i grupper – og der er faktisk forskel på, om jeg skriver i åbne eller lukkede grupper – eller om jeg skriver på min blog.

Hvad må man så?

Hvad er så det klare svar? Det er, at du må det samme, som du hele tiden har måttet – hverken mere eller mindre. Værktøjet – fx de sociale medier – ændrer ikke på dansk lovgivning. Medierne giver nogle udfordringer til fortolkningerne, men ændrer ikke de grundlæggende værdier, der ligger bag lovene.

Og mit råd er fortsat i forhold til ophavsretsloven: Er du i tvivl så spørg og få en skriftlig tilladelse.

Kan alle regler og bestemmelser så være lige meget. Nej, det kan de ikke – fordi jeg ikke selv er herre over min egen forstyrrelse.

Comments Off on Emporio Armani ure

Filed under Main